En nervepirrende roman om sociale hierarkier, alt det som ikke siges mellem mennesker, og om, hvad der sker, når den perfekte verden vendes på vrangen.
Detaljer
14 sekunder. Så lang er den optagelse, der flittigt deles af Søllerød Lilleskoles ældste elever. På videoen ses tre drenge fra 5. klasse i en seksuel situation – men er der tale om drengestreger, eksperimenterende leg eller et regulært overgreb? Det er der langtfra enighed om blandt drengenes forældre. To af mødrene, Sarah og Anne Sofie, har været venner hele livet, men nu står de pludselig på hver sin side i en konflikt, der truer ikke bare venskabet, men deres familieliv og hele deres selvforståelse. Det virker derfor så oplagt at finde en fælles fjende, moren til den tredje dreng, tilflytteren Ulrikke.
Dobbeltfejl dissekerer det moderne forældreskab på samfundets solside og undersøger, hvor svært det er at opføre sig voksent, når noget truer vores børn. Og hvor tynd fernissen er, når det rå moderinstinkt viser kløer.
Anne Mette Kirk er tidligere journalist og tv-vært. Hun har blandt andet arbejdet som reporter for TV 2 News og kommunikationsrådgiver i Kongehuset. I 2019 debuterede hun med romanen Knust, som siden er fulgt op med Låst (2021) og Blæst (2022), alle udgivet på forlaget People’s. Hun bor i København sammen med mand og tre børn.
Anne Mette Kirk
Gutkind
10. maj 2023
30. juni 2023
2
PAPERBACK
380
9788743403067
217 mm
136 mm
26 mm


Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.