En højprofileret dansk svineavler bliver myrdet på bestialsk vis. Journalist Michael Moll og PET-agent Chris Mielcke tvinges sammen til at opklare sagen.
Detaljer
Danmarks største svineavler har været sporløst forsvundet i tre uger, da det en sen aften ringer på døren hos journalist Michael Moll. På måtten finder han en kuvert med et foto af svineavleren, en nordjysk adresse og teksten ‘Mød mig her i nat’.
Sagen tager en vild drejning, da Moll når frem til adressen. Han kan trække tråde til både russiske kriminelle og radikale dyreaktivister. Og hvad værre er: Hans egen 19-årige datter ser ud til at være involveret.
PET-agent Christiane Mielcke bliver sat på sagen, der hurtigt eksploderer i offentligheden, da aktivister og vrede landmænd støder sammen foran Christiansborg.
Undervejs opdager Mielcke, at journalisten nok er mere indblandet, end han vil stå ved. Begge indser dog, at de er afhængige af hinanden og må tage utraditionelle metoder i brug, hvis de skal til bunds i sagen. Det bliver indledningen til seks dramatiske døgn, der kulminerer i et makabert spil om liv og død.
PORCUS er første bind i en ny krimiserie om Danmark i 2020’erne.
Kim Hundevadt
Moll & Mielcke-serien
Politikens Forlag
4. februar 2025
3. januar 0001
Paperback
385
9788740094817
35 mm
148 mm
223 mm





Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.