Mød de vildeste mennesker nogensinde!Utrolige bedrifter, skøre påfund og mod ud over det sædvanlige.
Detaljer
Hvordan slipper man ud af håndjern, når man er låst inde i en kasse og sunket ned i iskoldt vand? Hvordan kan en døv komponist skabe nogle af verdens mest berømte symfonier? Og hvordan bliver en kun 14 -årig pige verdenskendt for at kaste sig ud i livsfarlige stunts?
I denne bog præsenterer Thomas Brunstrøm dig for nogle af de mest modige, vilde og helt igennem geniale personer, der nogensinde har levet. Bogen er tredje bind i den populære serie, der hidtil har budt på de spændende fortællinger om historiens mest opfindsomme skurke i Verdens vildeste banditter 1-2.
Denne gang handler det om ekstraordinære mennesker, der turde gå egne veje – dem, der satte livet på spil, trodsede alle odds og gjorde det umulige muligt. Fortællingerne er fyldt med både humor og spænding, og bogen er rigt illustreret med Jonas Sonnes skæve og humoristiske streg. Bogen egner sig glimrende til højtlæsning for børn fra cirka 7 år og opefter. De spændende og ofte ret sjove historier gør den ideel til fælles- læsning i familien. Trænede læsere kan fordybe sig i de vilde historier én ad gangen. Hver fortælling står alene og kan læses uafhængigt, hvilket gør bogen velegnet til at hoppe rundt i.
Bogen kan bruges i undervisningssammenhæng i fag som historie, dansk og samfundsfag. Hver fortælling kan være udgangspunkt for samtaler om at tænke og drømme anderledes, om mod, kreativitet og historiske personligheder.
Thomas Brunstrøm
Politikens Forlag
1. oktober 2025
1. oktober 2025
1
HARDBACK
192
9788740090895
20 mm
198 mm
258 mm


Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.